Dette skal du gøre, hvis du vil forbedre din hjemmesides besøgstal

Uanset hvad du gerne vil kommunikere til omverdenen, er din hjemmeside en central indgangsvinkel hertil. Om du har en virksomhed eller bare gerne vil nå ud til andre med dine budskaber, er det vigtigt, at den sidder lige i skabet, og at du anvender de rigtige virkemidler for at trænge igennem. Men hvad er det helt konkret, du skal gøre for at skabe trafik på hjemmesiden og fastholde dine besøgende, når de kommer derind? Det får du svar på her.

SEO er vejen frem

Du har måske hørt om SEO, men ved du også, hvorfor det er vigtigt? Google er som bekendt verdens ultimativt førende søgemaskine, og derfor er det vigtigt for dem, at det er de bedste søgeresultater, der kommer først. En del af denne udvælgelsesproces bunder i, hvor mange andre hjemmesider der linker til netop dine hjemmeside. Men det handler ikke kun om, hvor mange gange der henvises til dig. Det skal også være gode artikler, som indeholder linket til din side. Det vil altså sige, at kvaliteten af teksten skal være høj og give mening. Det skal ikke bare være en masse tilfældige, ulæselige sætninger.

Derfor er det helt centralt, at du sørger for at de SEO-tekster, som peger imod dig, giver mening og er skrevet ordentligt. Det er naturligvis ikke sådan, at hver eneste skal være et storslået kunstværk i sig selv, men det er rigtig godt at få nogle professionelle til at hjælpe dig med at lave det ordentligt. Herudover kommer der også, at du skal optimere teksterne på din egen hjemmeside, så Google dirigerer potentielle besøgende din vej, når de leder efter bestemte ord eller områder. Selvfølgelig er det ligeledes vigtigt, at teksterne på din side er godt formulerede, og at de er interessante at læse for andre.

Andet SEO: Lav en hjemmeside af høj kvalitet

Noget andet, som Google anvender til at optimere deres søgeresultater, er anmeldelser af hjemmesiders kvalitet. Her sidder der en masse mennesker og besøger de forskellige sider, der kommer frem, når der søges på et givent søgeord. På den måde kan man sige, at kvaliteten er næste step, efter du har styr på dine SEO-tekster.

Hvordan får man så en hjemmeside af høj kvalitet? Det gør man blandt andet ved at have relevant og brugervenligt indhold. Hvis din hjemmeside lover noget, så skal den også leve op til dig. Så er det vigtigt, at du informerer om, hvem du er, eller i hvert fald hvordan, du kan kontaktes. Det gøres simpelthen bare ved en ”Om os”-side eller lignende, men det er vigtigt, fordi Google vægter det højt, at folk kan gennemskue hjemmesiders indhold. Endelig kan reklamer være en forstyrrende faktor, når din hjemmeside besøges. Det betyder ikke, at du ikke må reklamere. Hvis du for eksempel blogger, kan det være en helt central del af din indtægt. Du skal dog sørge for, at din side ikke bliver helt klistret til med store reklamer, som gør det svært at læse dit indhold og at finde rundt på siden. En god huskeregel er, at reklamer skal fungere som baggrundsstøj og ikke hovedindhold.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *