Udfordringer

Velfærdsfabrikken har identificeret 20 udfordringer sammen med unge med handicap. Måske er det dig, som skal være med til at udvikle løsningerne?

Sammen med en masse unge med forskellige typer handicap, har vi identificeret nogle af de udfordringer, som fylder i dagligdagen, når man er ung og lever med en funktionsnedsættelse. Og nu inviterer vi alle som har lyst og mulighed til at være med til at udvikle løsninger på disse udfordringer. Vi indbyder derfor fagfolk fra offentlige og private virksomheder til at arbejde sammen med de unge, som kender udfordringerne på egen krop og eget sind. For vi tror, at vi udvikler de bedste løsninger, når vi gør det sammen.

01. Giv et kram

For kørestolsbrugere og mennesker, som har dårlig motorik, kan det at hilse på andre med et håndtryk eller et kram være udfordrende eller helt umuligt. Har du svært ved at styre armene eller holde balancen, kommer du let i akavede situationer i hilseøjeblikket. Den anden part oplever også udfordringen, idet de let kommer i tvivl om, hvordan de skal agere over for én som ikke kan række hånden frem eller rejse sig og kramme. Mennesker som er psykisk sårbare kan opleve samme udfordring, fordi de føler sig usikre i mødet med nye mennesker. Udfordringen mindsker muligheden for at opleve og give udtryk for tætte relationer til andre mennesker – og dermed føle sig ligeværdig med andre.

02. De forkerte varer

For mennesker med synshandicap eller ordblindhed kan noget så dagligdags som at handle ind være en stor udfordring. Er det en liter yoghurt eller en liter mælk du har fat i? Oksekød eller svinekød? Sodavand eller øl? Hvis du har vanskeligt ved – eller let ikke er i stand til – at læse indkøbssedlen eller mærkaten på dagligvarerne, kan du let komme til at putte noget forkert i indkøbskurven. Samtidig opleves det som pinligt at skulle spørge andre om hjælp. Nogle beskriver ordblindhed med følelsen af ikke at kunne følge med – at det er som at være i sin egen boble.

03. Mobil læsehjælp

Det er svært at tilegne sig ny viden gennem læsning, når du er ung med ordblindhed. Det kan dreje sig om prøver eller opgaver i skolen eller teoriprøver, når du tager kørekort. Det er svært at læse prøveteksten – også selvom du får længere tid til at gennemføre prøven. Eksisterende hjælpeprogrammer fungerer ikke optimalt, da de er langsomme og udtaler ordene unaturligt. Der kan også være situationer, hvor du ikke har din computer – og dermed din læsehjælp – med dig: I motocrossklubben, når du skal læse manualen til motorcyklen for at kunne montere reservedele. I køkkenet, når du vil lave den der lækre burger, men ikke kan læse opskriften. Eller når du skal vælge vaskeprogram på vaskemaskinen og manualens ord ikke giver mening.

04. Touch me

For mennesker med synshandicap eller nedsat finmotorik kan touch screens være en hindring der gør, at de ikke kan betjene dagligdags apparater som vaskemaskine og komfur. Den glatte overflade på touch screens betyder, at de ikke kan føle knapper og dermed ikke betjene apparatet. Hvor skal du trykke for at få gang i apparatet? Efterhånden som touch screens bygges ind i flere og flere apparater – også i det offentlige rum – vokser omfanget af denne udfordring. Udfordringen begrænser udvalget af tilgængelige apparater og gør det sværere at klare sig selv i dagligdagen. Dermed reducerer udfordringen disse menneskers mulighed for at leve et selvstændigt liv.

05. Få overblik

For mennesker med kognitive funktionsnedsættelser kan planlægning i forbindelse med det at modtage undervisning eller undervise andre være en udfordring. Det kan eksempelvis være vanskeligt at få overblik – også visuelt – over undervisningsmateriale. Har du svært ved at huske og at koncentrere dig, kan det gå ud over udbyttet af undervisningen eller muligheden for at stå for aktiviteter som kurser, workshops og temadage for andre. Er du ramt af denne udfordring, kan du have svært ved at gennemføre en uddannelse, passe et arbejde eller deltage i frivilligt foreningsarbejde. Kaos, usikkerhed og en følelse af at være gået i stå kan følge med udfordringen.

06. Ikke til at se det

Mennesker med usynlige handicap kan opleve, at andre ikke tager det nødvendige hensyn og viser omtanke. De kan få skæld ud og blive jaget væk, når de benytter parkering reserveret mennesker med handicap eller særligt tilgængelige siddepladser i bus og tog. Skiltningen i det offentlige rum ekskluderer mennesker med usynlige handicap idet piktogrammer i f.eks. busser og tog illustrerer gravide, ældre eller mennesker i kørestol. Mennesker med gangbesvær oplever at skulle diskutere med andre om retten til at benytte disse pladser. Det opleves grænseoverskridende at skulle bære et handicapskilt for at dokumentere sin ret. Det fjerner glæden ved at bevæge sig rundt i det offentlige rum. Udfordringen betyder, at nogle bliver hjemme i stedet for eller tager offentlig transport på skæve tidspunkter for at undgå for mange mennesker.

07. Spildt mælk

Når du har nedsat finmotorik eller nedsat muskelkraft i hænderne, kan det være svært at åbne emballage på dagligvarer. Mælkekartoner, flasker og glas med skrulåg og plastfolie på pålægspakker er eksempler på ting, som kan være umulige at få op. Eksisterende hjælpemidler fungerer ikke altid, og bruger du alternative redskaber til at åbne med, risikerer du at ødelægge indholdet. Det kan betyde, at emballagens udformning – frem for indholdet – bliver det afgørende kriterium for, hvilke varer du køber. Oplevelsen af at gå glip af ting du gerne vil have og af ikke at kunne klare dig selv i eget hjem følger med denne udfordring.

08. Fordomme

Når man har et handicap – og for eksempel sidder i kørestol eller har talebesvær – kan du opleve, at andre mennesker misforstår dine handlinger eller ser ned på dig. Du bliver sat i bås og kaldt for dum. Du kan opleve, at folk undgår kontakt og henvender sig til din hjælper eller ledsager frem for dig selv. Der er mange fordomme om folk med handicap. Det får som konsekvens, at de føler mindreværd og tvivler på andres anerkendelse, når de møder nye mennesker. Problemet bunder ofte i uvidenhed, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Hvad vil det sige at leve med en funktionsnedsættelse eller en kronisk diagnose – og hvordan tager vi hensyn på en respektfuld måde?

09. Med det offentlige

Mange mennesker med kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser – herunder kørestolsbrugere, svagtseende og blinde – oplever den offentlige transport som uoverskuelig og forvirrende. Frygt for at der sker uventede ting undervejs, f.eks. trafikændringer og -afbrydelser, afholder nogle fra at benytte bus og tog uden en ledsager. Men afhængigheden af en ledsager er et problem for mange, idet du med en ledsagerordning fra det offentlige kun har et begrænset antal tildelte timer om måneden. Det kan føre til, at du må vælge aktiviteter fra, alene fordi du er løbet tør for ledsagetimer. Transport med ledsager kræver også en del planlægning. Det kan afholde én fra at gøre impulsive ting – og fra at komme ud på egen hånd i det hele taget.

10. Toilet-udfordringen

Kvinder der bruger kørestol, og mennesker med dårlig balance, kan have svært ved at komme på toilettet – ikke mindst når de er uden for hjemmet på steder, hvor der ikke er tilgængelige toiletter. Kvinder har en særlig udfordring, fordi de ikke så let som mænd, kan anvende f.eks. kateter, når de skal tisse – eller det kan føles grænseoverskridende at gøre det. Følgerne af udfordringen kan være, at de drikker for lidt væske og udvikler “selskabsblære” med risiko for blærebetændelse og inkontinens. Derudover bliver den enkelte udfordret socialt, idet usikkerhed og besvær omkring toiletbesøg, kan være en barriere for at deltage i aktiviteter med andre.

11. Navne og numre

Når du kæmper med at skrive og læse ord og tal, er det svært at holde kontakt med andre på sociale medier. Du kan ikke finde nye venner på Facebook, hvis du ikke kan stave deres navne. Så er du afhængig af, at den anden tilføjer dig som ven. Du får også nemt skrevet et forkert telefonnummer ned, og kan du ikke få fat i folk. Når det er svært at skrive navne og numre korrekt ned, bliver det også sværere at genkalde sig dem og lære dem udenad. Det kan f.eks. komme til udtryk, når du går til volleyball og skal lære resten af holdets navne at kende. Især er det svært at huske specielle efternavne. Og når du er til fest, ville det være lettere at gøre indtryk på pigerne, hvis du kunne huske, hvad de hedder!

12. Tal med mig

Mennesker med talebesvær – og mennesker med kommunikative handicaps i det hele taget – kan have svært ved at kommunikere mundtligt med andre. Oplevelsen af at andre misforstår hvad du siger, fordi du ikke kan udtale ordene tydeligt, er frustrerende. Hvis du taler langsomt, kan du opleve, at den du taler med bliver utålmodig, antager at have forstået, hvad du vil sige, eller færdiggør sætningerne for dig. Udfordringen kan have store sociale konsekvenser, for den kan føre til, at den enkelte undgår at deltage i sociale sammenhænge for at blive fri for besværet med kommunikation.

13. Adgang til bus og tog

Mennesker som har nedsat muskelkraft og dårlig balance kan have svært ved at komme ind og ud af offentlige transportmidler. Høje trin og mangel på noget at gribe fat i ved indgangen til bus eller tog kan afholde denne gruppe fra at bruge offentlig transport. Lifte ved dørene kan ikke altid betjenes uden brug af kræfter, og personlige hjælpemidler som en rollator kan være svære at få med ind. Andre transportformer som handicapkørsel opleves ikke altid som et godt alternativ, da de ofte kræver planlægning i god tid, giver lang ventetid og mindre mulighed for at være spontan. Én beskriver det som at føle sig “fanget i mit eget hjem”. Mobilitet er en forudsætning for at kunne have et aktivt liv med f.eks. uddannelse, job, fritidsaktiviteter og besøg hos familie og venner.

14. Hvad sagde du?

Mange talegenkendelsesprogrammer fungerer ikke optimalt. Hvis du ikke kan udtale ord tilstrækkelig tydeligt, bliver det til volapyk i programmet. Mennesker med udtalebesvær oplever, at de f.eks. ikke kan indtale sms’er eller slå opslag op på Facebook. Det forhindrer dem i at få glæde af kommunikationsteknologier som mange andre ubesværet anvender. Dermed er de afskåret fra at kommunikere på samme måde som andre unge. Udfordringen forstærkes af, at mange af de mennesker, som virkelig ville have glæde af velfungerende talegenkendelse, ikke er i stand til at benytte alternative input-teknologier som tastatur, mus, touch pad og touch screen.

15. Sammen med andre

Mennesker med f.eks. autisme, ADHD og ordblindhed kan opleve ubehag og social angst, når de er blandt mange mennesker, de ikke kender. Det opleves utrygt og mange mennesker på ét sted kan opleves forvirrende, kaotisk og angstprovokerende. Udfordringen betyder, at de siger nej til ting, som de egentlig gerne vil, men ikke tør, fordi de er bange for at være sammen med mange på én gang. Udfordringen handler også om at være bange for ikke at kunne præstere som andre og gøre det godt nok i andres øjne. Det kan fylde så meget, at de overpræsterer for at falde ind i “normalen”. Udfordringen formuleres af én som at “føle sig alene blandt mange.”

16. Kryds vejen

Mennesker med synshandicap – både svagtseende og helt blinde – kan have svært ved at gå i en lige linie fra A til B. Udfordringen består i at holde en bestemt retning, hvis de går et sted, hvor der ikke er noget til at guide dem, som f.eks. kantsten eller ledelinier. Skal de for eksempel krydse en vej på den korteste måde, altså vinkelret, opstår udfordringen. I situationer som denne kan omgivelserne føles som en ørken uden pejlemærker. Udfordringen hindrer nogle mennesker med synshandicap i at komme rundt på egen hånd, ligesom det kan afholde nogle fra at deltage i aktiviteter som kræver, at de bevæger sig uden for velkendte ruter.

17. How do you do

Det er svært at lære fremmedsprog, når du er ung med ordblindhed. For når du har svært ved at lære dansk – at læse og skrive – er det så meget desto sværere at lære et fremmedsprog som f.eks. engelsk. Det gælder også for dem, der i almindelighed har svært ved sprog. Når du har svært ved at tilegne dig et verdenssprog som engelsk, bliver det svært at kommunikere med andre, f.eks. når du er ude at rejse og vil lære nye kulturer at kende. Og det kan gøre det sværere at få et job – både i Danmark og i udlandet – da det i dag mange steder tages for givet, at du kan engelsk.

18. Digitale udfordringer

Mennesker som benytter hjælpeprogrammer på digitale enheder er begrænset af måden, hvorpå det offentlige tildeler hjælpemidler. Personer med ordblindhed eller andre former for læsehandicap, som bruger tekstoplæsningsprogrammer, får som regel kun tildelt én computer med programmet af kommunen. Da programlicensen kun gælder én installation, kan de ikke få glæde af det på andre enheder som f.eks. tablet og mobiltelefon. Desuden kan programmerne ikke altid installeres på en valgfri digital enhed – du må klare sig med det kommunen vælger. I en “digital tidsalder” hvor computere, tablets og smartphones er en integreret del af dagligdagen, begrænser det dennes gruppes mulighed for at benytte teknologierne på lige fod med alle andre – f.eks. i forbindelse med studie og sociale aktiviteter.

19. Underviseren på pause

Unge med forskellige former for kognitive funktionsnedsættelser oplever, at det er svært at nå at få det hele med, når de er til undervisning eller forelæsning. Unge som tager medicin, der har bivirkninger som svækker koncentrationsevnen, kan opleve samme udfordring. De har ofte lyst til at kunne sætte underviseren på pause og afspille det, der er blevet sagt igen, for at forstå det ordentligt. De oplever, at de bruger længere tid på at lære end andre, og nogle gange går undervisningen simpelthen for hurtigt. Det gør det trættende at gå i skole. De får mindre selvtillid og føler sig dårligere end andre, og er bange for at andre tror, at de er dumme, fordi de har brug for mere tid til at tilegne sig nyt stof.

20. Ingen adgang

Mennesker med bevægelseshandicap – herunder kørestolsbrugere – møder dagligt fysiske barrierer som f.eks. trappetrin, kantsten, smalle døre og for små elevatorer, som hindrer dem i at bevæge sig rundt på lige fod med andre. En del er derfor afhængige af hjælp fra en ledsager eller hjælper, når de skal ud og købe ind, i svømmehallen, på restaurant, i byen eller på ferie. Udfordringen har økonomiske konsekvenser for den enkelte, idet der i mange tilfælde følger ekstraudgifter til ledsagerens entrébilletter og forplejning med. Én beskriver det at skulle ud som “et kæmpe bjerg af forhindringer”. Udfordringen medfører forringet livskvalitet, fordi de oplever sig socialt isoleret og har følelsen af ikke at kunne klare sig selv.